Customer Relationship Management (CRM)
Viden om den enkelte kundes adfærd, holdninger, præferencer samt indkøbsadfærd er ikke blot information, men er blevet en væsentlig konkurrenceparameter for at få de rette kundesegmenter i tale samt fastholde disse. Opgaven består her væsentligst i at kunne identificere hvilke kunder der genererer de største bidrag til virksomhedens bundlinie og sætte disse i centrum.
Virksomheder råder bevidst eller ubevidst over mange kunderelaterede informationer. VIS hjælper virksomheder med at få trukket disse allerede eksisterende data om kundemassen ud af virksomhedens forskellige systemer og lægge disse tilrette så det giver overblik. Lige fra det generelle overordnede niveau til det udspecificerede niveau med oplysning om kundestamdata, status på kunder, købshyppighed, omsætningsvolumen, indkøbskanal, indkøbte varenr. etc.
Workflowsystemet i VIS hjælper organisationen med at få styr på kundeinformationen, og sælgere samt konsulenter vil også i marken kunne anvende disse informationer både online såvel som offline gennem VISWeb modulet. Sælgerkorpset kan således meget hurtigt få en opdateret viden omkring hvilke varer en given kunde har købt hvornår, til hvilken pris og få en udspecificering af indkøb opdelt på forskellige tidsdimensioner, således at der kan tages hurtig action på faldende indkøbsvolumen.
Virksomheder der forstår at udnytte allerede eksisterende data samt løbende opsamle nye informationer om nuværende og potentielle kunder har gode muligheder for at fastholde sin position. VIS hjælper dig på vej.