Case
Global Casting

Nyeste data
giver bedre kvalitetskontrol

Global Castings er specialister i serieproduktion af færdigstøbte produkter til førende vindmølleproducenter verden over. Produkternes store størrelser og priser gør det fundamentalt, at kvaliteten altid overgår kundernes forventninger, og dette er VIS en vigtig del af.

Tidligere blev kvalitetsdata og fejlrapporter fra de fem fabrikker samlet manuelt i et regneark, hvilket var langsommeligt, uoverskueligt, og dataene blev hurtigt forældede. Men med VIS samles tallene automatisk ind dagligt, så Global Castings altid har adgang til den nyeste data og dermed også har det bedste beslutningsgrundlag.

Ifølge Poul Fuglsang, der er IT Manager hos Global Castings, er VIS med til at give en markant bedre kvalitetsopfølgning i virksomheden. Derudover var implementeringen af løsningen effektiv, og da de fik udført en lille del ad gangen, blev det muligt at fintune løsningen til at dække deres præcise behov.