Marketing Manager

Vil du med på en udviklingsrejse? Dialog Data er i vækst og vil med denne nyoprettede stilling tage kontrol med al marketing, herunder især digital markedsføring. Er du erfaren i Demand Generation med inbound og outbound digital marketing i B2B segmentet? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende job!

Dialog Data A/S arbejder med at gøre data letforståeligt og viden lettilgængeligt. Vi har udviklet VIS, en Business Performance-løsning som er ét samlet værktøj til Business Intelligence (BI) og Corporate Performance Management (CPM).

Vores kernefokus er at hjælpe vores kunder med at få indsigt i egne data samt digitalisering af økonomifunktionen så kunderne har det bedste grundlag at træffe de rigtige beslutninger ud fra. Vi har kunder i hele Danmark fordelt på en række forskellige brancher og vores kontor ligger lettilgængeligt i Vejle.

Dialog Data gennemgår i disse år en rigtig positiv udvikling, og vi har derfor igen behov for at udvide vores team med en række positioner i salg, marketing og i vores konsulentteams. I slut 2020 flytter vi til det inspirerende miljø i det nye AI Innovation House i Dandy Business Park.

Hvem er du?
Den ideelle kandidat har nogle års erfaring med B2B demand generation marketing fra tech-branchen. Du har samtidig en faglig bredde og ambitioner, der gør at du kan varetage alle vores marketingsrelaterede opgaver.

Dine kvalifikationer
• BA/BS i Marketing eller tilsvarende relevant akademisk uddannelse.
• 3-5 års erfaring fra lignede stillinger i B2B markedsføring, hvor du selv har været udførende.
• Solid erfaring med at udarbejde, eksekvere på og vedligeholde betalte mediekampagner på Facebook, LinkedIn, Google m.fl.
• Erfaring med Adobes programmer, herunder især Photoshop og Illustrator.
• Stærke skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer på dansk og gerne engelsk.
• Trives med at tage selvstændigt initiativ til nye projekter og samtidigt dygtig til at samarbejde.
• Er en naturlig projektleder med et godt overblik, som koordinerer og eksekverer kampagner.
• Godt humør, nysgerrig og fuld af gå-på-mod.

Din rolle
Som del af en igangsat vækststrategi ønsker vi at styrke vores egne marketingressourcer. Tidligere har vi benyttet en række eksterne leverandører og studerende, men nu trækker vi opgaverne hjem. Du får det samlede marketingansvar, med stor frihed til selv at præge din rolle og hverdag i denne nyoprettede stilling.

Fokus i rollen bliver demand generation, hvor du i tæt samspil med salg skal opbygge en pipeline af marketing kvalificerede leads (MQLs), så vi kan sikre realisering af vores ambitiøse salgsmål. Vi ønsker at arbejde med account-based marketing (ABM) mod givne kundegrupper med telemarketing som støttefunktion i kvalificering af vores MQLs. Men du skal naturligvis også understøtte mersalg til og fastholdelse af eksisterende kunder.

Du skal herudover, bl.a.:
• Planlægge og producere digitale kampagner, så vi rammer vores målgrupper på alle digitale kanaler.
• Producere skriftligt content til forskellige kanaler.
• Vedligeholde og udvikle vores hjemmeside.
• Udvikle og administrere vores SoMe-aktiviteter.
• Analysere alle marketing-relaterede aktiviteter og rapportere på disse.
• Producere og udvikle kommercielt materiale og præsentationer.

Hvad kan vi tilbyde
Hvis du vælger os som din nye arbejdsplads, kommer du til at arbejde i et uformelt miljø sammen med nogle dygtige kolleger. Vi er en mindre virksomhed, med meget sund økonomi, der ønsker at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere med ”højt til loftet” og stor personlig frihed til at præge og udføre sit arbejde.

Herudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring, bredbånd mv.

Kontakt
Har du lyst til at arbejde med Digital markedsføring af Business Performance? Så send din ansøgning i dag.

Send din motiverede ansøgning samt CV til job@dialogdata.dk med mærket ”Marketing Manager” i emnefeltet inden 30. januar 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kim Vinther på 79 447 448